Coronastatus

Vi får i disse dage en del henvendelser om forsyningssikkerhed og åbningstider og vil gerne forsikre dig om, at RR PRINT A/S holder åbent, og at vores lager er fyldt op med varer, så vi kan hjælpe med til at holde maskinerne i den grafiske industri snurrende.

Specifikt til emballage- og etikettrykkerier:
Det er vigtigt, at du kan blive ved med at trykke emballage og etiketter til fødevare- og medicinproducenterne, så der kan komme mad på hylderne i vores supermarkeder og medicin på apotekerne. Uden etiketter og emballage bliver det svært.

Så ja – vi har varer på lager.

Til alle andre trykkerier:
Aviser, magasiner, instruktioner, brochurer osv. – der er masser af ting, der skal trykkes. Også når verden er påvirket af covid-19. Vi skal nok hjælpe med at holde dig kørende.

Og ja – vi har varer på lager.

Transportørerne kører og leverer varer hver dag. Vi kan dog forvente forsinkelser på internationale forsendelser på grund af stadig flere grænsekontroller og eventuelle kapacitetsproblemer.

Vi anbefaler:
Vær forberedt på lidt forsinkelser just-in-case og bestil dine varer i god tid.
Sørg for at have lidt mere på dit lager, end du plejer.

Vi hjælper med til at reducere og forsinke smittespredningen, og allerede i uge 11 indførte vi følgende tiltag:

Adgangsforhold
Ingen udefrakommende har adgang til kontorer, lager, varemodtagelse eller vareforsendelse.
Al varemodtagelse og -forsendelse foregår udenfor lagerporten.
Du kan stadig godt selv hente varer hos os men ring/skriv først, så vi kan aftale, hvornår varerne skal stå klar til dig.

Øget hygiejne både på jobbet og derhjemme
Vi følger hygiejnerådene fra Sundhedsstyrelsen.

Varehåndtering
Ydre pakning (f.eks. krympefolie) fjernes og bortskaffes ved varemodtagelsen, og inden varerne stilles på lager.
Varer og dokumentation håndteres med engangshandsker både ved ankomst og forsendelse.

Øvrigt
Alle vores rejseaktiviteter og møder er aflyst indtil videre til den 13. april.
Vi følger rådene fra Sundhedsstyrelsen og begrænser personlig kontakt.

Hvis der er noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte Heidi Graff på graff@rr-print.dk eller mobil 29290661.

Vi gør vores allerbedste for at holde maskinerne i vores industri lystigt snurrende – og for at reducere smittespredningen – og håber, at vi alle kommer bedst muligt igennem denne krise.

Stay strong!

Med venlig hilsen

RR PRINT A/S