OMET – The Green side of Printing

En renere verden, et mere beskyttet miljø og oceaner uden plast. OMET tager udfordringen fra internationale institutioner og organisationer op og præsenterer på Labelexpo Europe 2019 nyheder og initiativer, der skal være med til at opnå miljømæssig bæredygtighed og energieffektivitet. På messen i Bruxelles viser OMET nye løsninger, materialer og teknologier, der – ud over at sikre større produktivitet og rentabilitet for kunden – også beskytter vores fælles planet.

I 2015 vedtog FN’s medlemmer ”The 2030 Agenda for Sustainable Development” og dens 17 mål for bæredygtig udvikling. Denne dagsorden slår fast, at bæredygtighed ikke kun er et miljømæssigt men også et økonomisk og socialt problem: Alle interessenter bør arbejde for at nå målene, – virksomheder såvel som offentlige organisationer.

Respekt for miljøet er en af OMETs grundlæggende værdier: Selskabet tager sit ansvar over for samfundet og de kommende generationer alvorligt. OMET har altid investeret i forskning og udvikling og har haft fokus på hele værdikæden i produktionsprocessen med reduktion af affald, energibesparelser og bæredygtighed – fra råmaterialer til slutprodukt.

Dette engagement har i dag taget form i projektet “The Green Side of Printing”, der samler alle OMETs “grønne” innovationer gennem årene. Projektet vil være kendetegnende for selskabets deltagelse på den kommende Labelexpo 2019. OMET er klar til at overraske og involvere besøgende med nye grønne ideer og løsninger for at vise, hvordan effektivitet og bæredygtighed passer perfekt sammen og supplerer hinanden.

“Med Green Side of Printing-projektet ønsker vi at sætte fokus på alle de bæredygtige teknologier, der allerede er implementeret på vores maskiner – forklarer Antonio Bartesaghi, President og CEO for OMET – og at gøre opmærksom på vores indsats for at udvikle innovative løsninger sammen med vores partnere. Vi tilstræber at give vores kunder mulighed for at arbejde under større hensyn til miljøet og samtidig opnå fordele i deres forretning, som for eksempel nye muligheder for færdige produkter og tids- og produktionsbesparelser.”