Update fra RR PRINT

Det har været nogle travle vintermåneder, og jeg synes lige, du skal have en update om, hvad der sker her i RR PRINT.

I januar lagde jeg hårdt ud med besøg på CES-messen i Las Vegas. Her var nørderi om robotter og alverdens maskiner, instrumenter, biometrics og lir. Jeg kiggede især efter ideer og forslag til, hvordan fremtiden kan komme til at se ud i den grafiske industri, og studerede bl.a. en masse forskellige 3D printere.

Jeg blev også grebet af et spændende projekt fra CASIO, som har udviklet en speciel teknik, de kalder 2.5D, som giver relief i papiret vha varmepåvirkning. Teknikken er beregnet til designere i bilindustrien, som kan printe meget naturtro stoffer for at se, hvordan det pågældende design vil se ud i en bil. Virkelig spændende, og fantastisk, hvis vi på et tidspunkt kommer til at bruge det i vores industri.

I løbet af de sidste måneder har vi udvidet vores partnerprogram med nogle spændende virksomheder:

Kulfiber rocks
Det italienske firma Packaging Plast, som designer nogle helt vildt lækre kulfiber kammerrakelsystemer, har valgt at samarbejde med os, og det er vi superstolte over. Kulfiber giver en masse fordele, er meget mere stift og stabilt end aluminium, korroderer aldrig, vejer meget mindre m.m.

Tryk- og efterbehandlingsmaskiner
Vi har lavet samarbejdsaftale med italienske Lombardi, der bygger nogle smukke tryk- og efterbehandlingsmaskiner til etikettrykkere.

rotoflexRulleskære- og inspektionsmaskiner
Vi har underskrevet agentkontrakt med amerikansk/canadiske Rotoflex, der laver nogle fantastiske rulleskæremaskiner til film og folie og selvklæbende etiketter. Jeg faldt for deres hurtigtsnurrende maskiner på sidste LabelExpo i Bruxelles da jeg så, de kørte 600 meter i minuttet.

Pleje til Aniloxvalser
Franske RECYL kom også lige ind fra højre, da de ledte efter en partner til at hjælpe dem med at hjælpe  flexotrykkere til at få rene aniloxer. RECYL har en række meget effektive rengøringsmidler til aniloxer; bl.a. COBRA og CLEAN 2000; du kender dem sikkert allerede.

Vores gode ”gamle” partnere har også travlt:
Amerikanske partner FlexoConcepts er i fuld gang med at udvikle nogle grønne plastrakler af polyketoner, som har et højt smeltepunkt og giver meget længere levetid – samtidig med, at de beskytter dine dyre aniloxer – og fingre. Vi lancerer dem på CCE/ICE i München, hvis du kommer derned?

Pulse er ved at være klar til at lancere vores næste generation low migration uv flexo farver – PureTone Food Packaging Compliant. Som du sikkert ved, er serien allerede så småt introduceret, for vi kan jo aldrig vente… men vi glæder os til at lancere med fuldt knald sammen med resten af verden. Snart.

Wolfgang Spielberger har tryllet med nogle nye spændende additiver til deres i forvejen rigtig gode silikoner (heatset).

LasX er superenergiske og har masser af vind i sejlene inden for easypeel og easy opening teknikker med deres intelligente laserperforeringer. Jeg besøgte en af deres fabrikker i december, hvor de var i fuld gang med at mikroperfe et kæmpe job
for et trykkeri.


Hos RR PRINT sker der også ting og sager:

Vi matcher og blander flere og flere farver i vores nye farvekøkken, hvor vi har noget lækkert X-Rite grej, – det mest præcise farveformuleringssoftware, vi nogensinde har set – og selvfølgelig vores egen lille lækre prøvetryksmaskine.

Tag nogle af dine farveprøver med herover, så matcher og blander vi, mens du er her –
og byder på en lækker kop kaffe.

Kim er netop kommet hjem fra en spændende oplevelsesrejse i Tanzania, hvor han både har besteget Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro (på nær de sidste par hundrede meter, fordi han fik højdesyge), udført frivilligt arbejde på et par skoler, været med til at udbrede kendskabet til krybskytterier på især elefanter og oplevet den spændende savanne på både gåben og i jeep. Det er vist ikke sidste gang, Kim skal til Afrika.afrika

Mads, vores jyske sælger, er ”flyttet hjemmefra”, og vi ønsker ham al mulig held og lykke og håber, det nye firma vil passe godt på ham.

Indtil vi har fundet den helt rigtige nye profil, som vi vil invitere ind i RR PRINT, og som skal hjælpe os med at vækste butikken i de kommende år, bliver det Kim og jeg, der hjælper dig i det jyske og fynske.

Kim og HeidiKender du de andre RR´ere?
Dorte, der især arbejder med hjemmeside, oversættelser, leverandørkontakt, miljø, datablade, ordremodtagelse og mere i den dur.

Og Nina, der styrer bogholderiet med hård hånd sammen med Kim og er efter os, hvis vi ikke får afleveret bilag og sådan noget i ordentlig tid.

Og Marcus, der arbejder hos RR PRINT som studentermedhjælper om eftermiddagen og i weekenderne.

dorte_nina_marcusI år er det 25 år siden, jeg startede som sælger i RR PRINT. Hold da op en spændende rejse – og hvor er jeg dog glad for at jeg valgte at blive trykker dengang og ikke dyrlæge, som jeg ellers også overvejede…  Og ja, jeg er så småt ved at planlægge jubilæumsfest. Stay tuned!