BUM!! Brand-farverne sad lige i skabet!

Du skal lige høre en historie om et projekt, der har flyttet opgaver fra digital til flexo:

For et par år siden lavede Peter, René, Kim og jeg det første testtryk med ECG* på en gammel narrow web maskine.

CMY kørte med 3,0 grams aniloxer, K med 3,5 og OGV med cirka 6-grams aniloxer.

*ECG = når du standardiserer din maskine og kører CMYK+OGV i stedet for en vrimmel af blandede spotfarver.

Det så sgu ret godt ud.

Vi kunne godt se, at der lige skulle rettes lidt i reproen, men det er jo ganske normalt, når man skal standardisere sit trykkeri.

Reprohuset lavede et supergodt stykke arbejde, og sendte en ny omgang plader.

Næste tryk så endnu bedre ud.

BUM!! Brand-farverne sad lige i skabet.

Orange stod knivskarpt og sprødt. Sort var dyb sort. Og alle de sjove pantonefarver, hudtoner og grå nuancer var præcis, som de skulle være.

Vi kiggede på hinanden og grinede. Fedt mand! Så kører det!

Fast forward til i dag, hvor maskinerne nu kører ECG, og der dagligt bliver rykket opgaver FRA digital TIL flexo – fordi det gi´r mening. Fordi flexo på mange områder er bedre. Hurtigere. Billigere. Især, når maskinerne er standardiseret til ECG.

Hvorfor? Fordi nu ser dagen sådan her ud (og prøv lige at sammenligne sådan en dag med DIN dag?!):

CMYK + OGV ligger fast i maskinen. Der skal ikke skiftes eller renses aniloxer. Der skal ikke tømmes kasser/kamre. Der skal ikke blandes farve. Pladerne er monteret og står klar på vognen sammen med evt. stans, og det materiale, du skal trykke på, er også kørt frem.

Trykkerens job: Skift materiale i maskinen, smid pladerne i og kør!

En helt almindelig gennemsnitlig etiketmaskine står stille mere end halvdelen af tiden.

Med ECG fjerner du en stor del af stop-tiden og laver den om til dyrebar produktionstid. Du får frie hænder og kan nemt flytte jobs rundt mellem maskiner – og OGSÅ mellem digital og flexo. Det giver dig så meget mere frihed til at planlægge din produktion bedst muligt.

Hvis du ikke ved, hvad ECG er, så er her en lille forklaring:

Traditionelt set kører flexo-etiketmaskiner mange blandingsfarver/ spotfarver. Det er en langsommelig affære, og det kan være svært at ramme de rigtige kulører, fordi flexotrykfarver historisk ikke er afbalancerede og derfor ikke har den samme farvestyrke i alle kulører. Derfor anvender flexotrykkere mange forskellige størrelser aniloxer, alt efter hvilken kulør de skal ramme. Det er et værre gætteri. Det koster dyrebar produktionstid og er spild af farve og materialer.

ECG er komplet standardisering af din maskine, hvor du i stedet for de mange, mange spotfarver, kører med CMYK + Orange, Grøn og Violet. På den måde rammer du de farver, du har brug for.

Og CMYK har du nok alligevel allerede standardiseret – for du står vel ikke og blander farve og gætter på valsestørrelse hele tiden, hver gang du skifter job? Så tilbage er kun at standardisere 3 ekstra farver. Det er altså en no-brainer. Se at komme i gang!

Ja, der vil stadig være en kulør hist og pist, du ikke kan ramme 100%. Men det kan du heller ikke med alle de farver, du selv blander. Og du kan heller ikke ramme alle kulører i digitalt. Så lad være med at brokke dig over det. Bare se at komme i gang med standardiseringen.

Du skal selvfølgelig også stille krav til de trykfarver, der skal bruges til ECG. Du kan ikke trykke med hvad som helst. Farverne skal være kraftige nok til, at du kan trykke både fine rastertoner og tonflader på samme kliche. Så de dækker fint, og så de ikke bygger op i bunden af pladen. De skal være bygget af pigmenter, der giver dig så stort et farverum som muligt, så du kan ramme så mange forskellige kulører som muligt. Og de skal være i balance. Det er meget vigtigt. Er der ikke styr på kuløren fra bøtte til bøtte, får du problemer.

Og hvis du alligevel synes, det virker lidt uoverskueligt, så har vi endda udviklet en Shortcut to ECG, som vi selvfølgelig også gerne vil vise dig.

Bare sig til.

PS. Jeg har spurgt Dr. Kai Lankinen (find ham på LinkedIn), som er 100-meter mester i “Expanded Color Gamut printing (ECG), CO2-footprint reduction and carbon reduction verification calculations” om hans bedste råd til et trykkeri, der overvejer at gå i gang med ECG.

Han siger: