Hold energiomkostninger nede med Pulse dual cure UV LED-farveserie

Engelske Pulse Roll Label Products er specialister i narrow web trykfarver og med lanceringen af deres nye dual cure UV LED-farveserie, PureTone DC®, hjælper Pulse trykkerier med at holde de stigende energiomkostninger nede.

De nye farver fra Pulse Roll Label Products kan hærdes ved brug af UV LED-lamper, hvilket betyder, at processen kun bruger en brøkdel strøm i forhold til traditionelle UV-lamper. Den nye PureTone DC-serie er fuldt godkendt til brug på fødevareemballager og er derfor velegnet til etiket og emballagetrykkerier, der leverer til fødevareindustrien. Serien inkluderer også CMYK+OGV til extended color gamut.

LED-lamper, der anvendes sammen med PureTone DC, giver ikke kun et mere stabilt lys, der sikrer ensartet hærdning og tryk; de kan også tændes og slukkes på et øjeblik – i modsætning til traditionelle UV-anlæg, der skal stå tændt hele tiden. Desuden holder de meget længere.

Det mest afgørende er, at med PureTone DC’s dual cure formulering kan trykkerne nøjes med at bruge ét sæt farver til både UV- og LED-hærdning. Det øger effektivitetsgevinsten endnu mere, fordi man undgår unødvendig og kostbar oplagring af flere farveserier og mere kompleks farvehåndtering, samtidig med at man kan gennemføre overgangen til de nye farver fra maskine til maskine. Den nye farve matcher også den imponerende farvestyrke, man kender fra de øvrige farver i Pulse’s portefølje, hvilket gør det nemt at matche farver efter behov.

Gary Seward, Administrerende Direktør for Pulse Roll Label Products, fortæller: “LED ser ud til at være fremtiden for industrien – og PureTone DC sætter Pulse Roll Label Products helt i front. Med en bedre performance, sammenlignet med andre producenter, og en dual cure formulering, der kan hærde under både UV- og LED-lamper, giver Pulse’s nye løsning trykkerne den alsidighed og frihed, de har brug for, til at skifte til LED-farve, når det passer dem.”

“På et tidspunkt hvor vores kunders energiregninger skyder i vejret, kan løsninger som PureTone DC gøre hele forskellen, fordi de hjælper med at reducere omkostningerne pga. den hurtige, energieffektive hærdning. Ud over at bruge mindre energi under kørslen, holder UV LED-lamperne mange gange længere end traditionelle UV-lamper, og resultatet er ensartet over lampens hele levetid. Derudover er bortskaffelse af UV LED-lamper også væsentligt mindre kompleks end UV-lamper,” siger han.

“Vi har ovenikøbet set forbedret hærdning og vedhæftning i forhold til vores eksisterende produkter under omfattende beta-tests, så dual cure er virkelig den næste generation PureTone farver,” tilføjer Gary. “Budskabet er klart – PureTone DC UV LED-teknologi er bedre for din virksomhed, dine medarbejdere, dine kunder og vores planet.”

I modsætning til visse LED-farver betyder PureTone DCs dual cure formulering, at initiatorerne i farven aktiveres, når de udsættes for enten traditionelt UV-lys eller UV LED-lys. Denne funktion er designet til at hjælpe trykkerierne med gradvist at udfase deres eksisterende kviksølvbaserede UV-lamper uden behov for dyre opstartsomkostninger. Da det er en LED-hærdende farve, kan PureTone DC også hærde ved lavere temperaturer, hvilket gør den velegnet til en langt bredere vifte af materialer, herunder varmefølsomme, tynde film.

FN (UN) er forpligtet til at nedtrappe brugen af kviksølv i en lang række produkter og processer på grund af stoffets skadelige miljø- og sundhedseffekter, så det er en yderligere fordel for trykkerierne, at det er let at bortskaffe UV LED-lamperne.

“Der er allerede betydelige restriktioner for bortskaffelse af kviksølv, og disse regler bliver kun strammere,” fortsætter Gary. “Med forskellige regler i forskellige lande rundt om i verden – især med hensyn til affaldsstationer – ønsker trykkerierne at skifte nu for at være på forkant med de kommende ændringer.

“Usikkerheden om hvordan reglerne for brugen af kviksølv i flexoprint ser ud i fremtiden, kombineret med de enorme omkostnings- og energibesparelser betyder, at der aldrig har været et bedre tidspunkt at skifte til UV LED-farver,” siger han.

Kontakt mig

Hvis du ønsker at blive kontaktet af én af vores medarbejdere, så indtast dine kontaktoplysninger herunder: