I gennemsnit bruger du 30% mindre farve med PureTone…

…end hvis du sammenligner med et standard 18-bases pantonesystem

PureTone historien

For at få et lille smugkig bag tæppet for at se, hvordan man egentlig udvikler farvesystemer, har vi talt med Gary Seward, direktør for Pulse Roll Label Products:

PureTone, der er Pulses flagskib indenfor uv flexofarver, har skubbet grænserne for traditionelle farveblandesystemer.

Ifølge Pulse, gør PureTone systemet trykkeren i stand til at standardisere trykprocessen, reducere indretningstid og spild og ultimativt forbedre bundlinjen.

Gary Seward forklarer: ”Trykkere bliver tit nødt til at give et kvalificeret gæt på hvilken anilox, der skal bruges til de forskellige trykværker. Det betyder, at farverne ender med at være en forkert kulør, selvom de er matchet og blandet til at være inden for specifikationerne. Dette gætværk æder dyrebar tid fra maskinen, – tid, som var bedre brugt på at producere.

Det er et problem, jeg selv stødte på for over 20 år siden, da jeg arbejdede som tekniker på et serigrafisk trykkeri. Trykkerne havde det samme problem, men her var det gætværk om hvilket væv, der skulle bruges, i stedet for hvilke aniloxer. Jeg skulle blande farven til den korrekte kulør, men trykkerne kom tilbage til mig og sagde, at den var forkert. Det fik mig til at udvikle et system, hvor jeg kunne matche farven til den korrekte farvestyrke på det samme væv hver gang, så trykkeren fra starten vidste, hvilket væv han skulle bruge til hvilken farve. Det reducerede naturligt nok indretningstiderne på maskinerne og forbedrede produktiviteten.

Og det var sådan hele konceptet om PureTone opstod.”

Alle PureTone farverne er designet til én standard anilox på 5-6 gram, hvilket hjælper med til at standardisere trykprocessen og optimere oppetiden.

Da farvematching og farveblanding kan være en af de mest tidskrævende opgaver for trykkeren, blev PureTone udviklet som en high-strength, monopigmenteret uv flexofarveserie bestående af kun 11 grundfarver.

Farvestyrke og monopigmentering betyder, at der kræves færre grundfarver, når farven skal blandes, hvilket resulterer i renere og friskere kulører samtidig med at man reducerer risikoen for metamerisme (at farven ser forskellig ud i forskelligt lys).

Plus, det er muligt at trykke med en lavere filmvægt på grund af farvens høje farvestyrke, så man reducerer farveforbruget og behovet for farve på lageret.

I gennemsnit bliver der brugt 30% mindre farve sammenlignet med et 18-farvers standard pantonesystem.

Læs hele artiklen her (side 34): FlexoTech July/August 2022

Kontakt mig

Hvis du ønsker at blive kontaktet af én af vores medarbejdere, så indtast dine kontaktoplysninger herunder: